Nu som smykkedesigner :)

Livet som forældreløs….

img_4787Nuancer af grå….

Navnet på min blog, farverne i mit hjem og sidst men ikke mindst mit liv…

Har faktisk tænkt længe over hvorvidt jeg havde lyst til at dele mit privatliv med mine følgere/læsere (og resten af verden) Og det har jeg ikke haft!
Men måske det kan være en slags terapi at skrive lidt? Har i hvert fald fået grædt, og fået vendt tingene lidt oppe i mit forvirrede sind.
Sad i går og gav lillebror frokost og kom til at tænke over hvad jeg skulle dele med Jer, hvis jeg skulle dele noget af mit privatliv…
Tårerne trillede ned af mine kinder, og der kom flere og flere! Det er første gang efter jeg mistede min mor, at jeg rigtigt kørte hele forløbet igennem mit hoved, FUCK jeg savner hende, hun mangler HVER dag!

Vi blev viet i Vor Frelser Kirke 6. september 2015, et halvt år senere døde min mor…

Min kære lille mor har været syg i mange år, hun har haft en forfærdelig bindevævssygdom der stille og roligt har ædt hende op. Efter et langt forløb, valgte jeg i samarbejde med lægerne, at hun ikke skulle livsforlænges, at der ikke var noget livskvalitet tilbage for hende.
De to store unger havde været ude og sige farvel, hun kunne ikke genkende dem…

Den 25 april 2015 sidder jeg alene på Hvidovre hospital og holder min mor i hånden, hun trækker næsten ikke vejret længere.
De ansatte der har ringet mig derud, kigger bekymret på mig og spørge om der kommer flere??
Nej det gør der ikke, for jeg er den sidste tilbage, alle andre er døde! Og nu skal min lille skøbelige mor dø!
Vinduet står på klem, fuglene kvidrer, jeg lægger mit hoved ved siden af hendes og fortæller hende at hun skal give slip, at hun ikke skal lide mere!! Hun skal vide at jeg er lykkelig og har verdens bedste mand, der vil passe på mig for altid! Mig og ungerne skal nok klare os!
Jeg græder ikke endnu, har ondt i maven og er faktisk lidt skræmt, hun ser allerede død ud og hiver efter vejret, der går ca 10 min, så stopper hun med at trække vejret, hun er død! Jeg er efterladt alene tilbage, forældreløs!

Bryder fuldstændig sammen, trykker panisk på knappen og kigger med våde øjne på sygeplejersken og siger “tror hun er død?”

Ugen efter fylder jeg 35 år

Hun nåede aldrig at møde lillebror, og han vil aldrig have en mormor og morfar

Mine forældre blev skilt i 1983, min far døde i 1986

I dag ligger mine forældre begravet sammen, side om side <3

Jeg er mærket for altid, bliver aldrig helt den samme glade pige som jeg var før…

 

X  Jill

   

2 kommentarer

  • Mia

    Tak for at dele. Det er hårdt at miste, men rigtig dejligt at du har bygget rede med din egen lille familie. Selvom det må være uendeligt svært at give slip og ikke mindst være den sidste tilbage, så tænker jeg, at alle de dejlige momenter og stunder i hverdagen med dine kære giver en masse kærlighed og endnu mere styrke til at leve videre – også selvom savnet af din mor vil være der (altid ❤️).

    Jeg er også den sidste tilbage, når mine forældre ikke er her mere. Jeg er snart mor til to dejlige små og det giver mig virkelig styrke at vide, at jeg nu har min egen familie, og jeg har heldigvis allerede vænnet mig til tanken, idet mit forhold tol forældrene har været mildest talt anstrengt i mange år. Trods det har jeg tænkt meget over det med at være helt alene tilbage, fordi vi ikke har mere familie.

    Alt det bedste til dig og dine kære fremover 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Sikken kærlighedserklæring til din mor ❤️ Jeg er 37 år gammel & tør slet ikke tænke tanken, at mine forældre en dag ikke er her mere 💔 Jeg tror aldrig man rigtig kommer sig over den smerte & alle de mange oplevelser, som man alligevel ikke skulle have samme.

    Tak fordi du delte – det er så rart at se lidt bag facaden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu som smykkedesigner :)